VHL Håndbog Børne og ungdomsudgaven
Efter flere års tilløb er det lykkedes for os at få den amerikanske søster organisation VHL alliance’s “VHL handbook Kids edition” oversat til dansk.
Resultatet er : VHL Håndbog Børne og ungdomsudgaven
En bog helt specielt henvendt til børn som skal vide mere om VHL af den ene eller anden grund – og den er også god at få forstand af os der er lidt ældre….
Håndbogen kan du frit downloade ved at klikke her.
Foreningen har ladet bogen trykke som en god solid håndbog i farver.
Alle medlemmerne af Foreningen af von Hippel Lindau patienter og deres pårørende kan frit få et eksemplar pr. medlemskab. Kontakt foreningen pr. mail eller få den udleveret på næste årsmøde og spar foreningen for portoudgiften, samtidig med du møder andre VHL patienter og deres pårørende. Vi har meget mere til fælles end bare VHL genet !
Ønsker du blot at købe bogen koster den kr. 125,- + porto (500 gram).